Landbrug

Landbrug er en hovedaktivitet. Sydhavsøernes milde klima og gode jord betyder, at en lang række specialafgrøder trives særdeles godt. I et sundt sædskifte dyrkes der bl.a. maltbyg, kikse-, brød og foderhvede, raps, sukkerroer, grynhavre, spinatfrø og flere arter af græsfrø og hvidkløver.

Gl. Kirstineberg gods var sammen med andre innovative landmænd på Lolland og Falster med til at opstarte en dansk dyrkning af quinoa frø til konsum. Quinoa sælges igennem selskabet Danish Quinoa Group F.M.B.A (www.dqg.dk).