Gl. Kirstineberg Gods

Gl. Kirstineberg Gods er en nutidig virksomhed med aktiviteter indenfor landbrug, fødevarer, planteskole, skovbrug, udlejning, energi, naturforvaltning og jagt.
Godsets beliggenhed på sydhavsøerne gør at en lang række specialafgrøder trives særdeles godt. Der dyrkes bl.a. byg, hvede, raps, sukkerroer, grynhavre, spinatfrø, quinoa frø til konsum, (www.dqg.dk) flere arter af græsfrø og hvidkløver.

Pottedyrkede juletræer er en specialitet for Kirstineberg A/S, hvor der også dyrkes almindelige afskårne juletræer, pyntegrønt og troldhasselgrene.

Under godset er der en række udlejningsboliger samt nogle erhvervslejemål.
Naturforvaltning er et fokusområde da ejerne er optaget af at beskytte og udvikle på natur og kulturværdierne på ejendommene. Naturforvaltningen foretages af vores professionelle jagtvæsen, hvor der udlejes arealer til jagt samt arrangeres forskellige former for jagt oplevelser som dagjagter og roughshoot.

Historie

Gl. Kirstineberg gods blev oprette i 1766 efter der blev afholdt auktion over krongodset under Nykøbing F. slot.

På det tidspunkt manglede den danske stat midler, og derfor blev store dele af Kronens besiddelser solgt. Krongodset på Falster blev ved en auktion i 1766 solgt i otte dele, som hver svarede til en herregård, med tilhørende bøndergods. Parcel nummer 7 blev købt af H. Tersling og P. Thestrup, som opførte herregården Vennerslund. Allerede i 1773 blev der opført endnu en herregård, da bønderne klagede over den lange vej til deres hoveripligtige arbejde, som de skulle udføre som betaling for brug af fæstegården.

Denne nye herregård blev opført i Kraghave og fik navnet Kirstineberg efter Terslings hustru Kirstine. Tersling døde i 1785, og fire år senere blev enken Kirstine Tersling eneejer af både Vennerslund og Kirstineberg, hvorefter hun giftede sig påny med Jacob Edvard Colbjørnsen. I en ægtepagt mellem de to blev det fastslået, at Kirstine Terslings søn fra første ægteskab, Jørgen Tersling, skulle arve Vennerslund, mens Kirstineberg skulle gå til familien Colbjørnsen. Således kunne H. Chr. Colbjørnsen overtage Kirstineberg i 1806, hvor han hurtigt forøgede hovedgårdens jorder ved nedlæggelse af bøndergårde. På denne måde forsvandt alle bøndergårde i landsbyen Kraghave.

I 1845 solgte H. Chr. Colbjørnsen Kirstineberg til Peder Estrup, der oprettede en ny gård ved navn Pandebjerg ud af en del af Kirstineberg. Peder Estrup var en virksom herre, og han drev sine to gårde sammen. Han døde dog allerede tre år efter sin overtagelse af Kirstineberg, hvorefter gårdene gik i arv til hans bror J.B.S. Estrup, den store godsejer og senere danske konseilspræsident.

Begge gårde videresolgtes til Therman Ø. Hillerup, som foretog yderligere opdelinger. Pandebjerg blev solgt 1854, men inden da var Kirstineberg blevet delt, da den sydlige og vestlige del af jorden var kommet under en forpagtergård med navnet Ny Kirstineberg. Den oprindelige gård, som blev den mindste af de to parceller, blev derved kendt under navnet Gammel Kirstineberg. I 1863 fandt den endelige adskillelse mellem Gammel Kirstineberg og Ny Kirstineberg sted, da den daværende ejer Therman Ø. Hillerup døde, og de to gårde fik hver sin nye ejer.

Gl. Kirstineberg var herefter i familien Hillerups ejerskab frem til 2002 hvor Akademi økonom Linnéa Louise Treschow og cand.agro. Lars Hvidtfeldt overtaget godset.

Fredet Hovedbygning

Hovedbygningen på Gammel Kirstineberg er opført i 1773 af materialer fra Nykøbing Slot. Hovedbygningen er opført i ny klassisk stil og fremstår som en bygning i én fløj og i ét stokværk, opført i grundmur og overpudset egebindingsværk. Bygningen har halvvalmet tegltag med kviste samt en frontspids. Hovedbygningen udgør den nordlige længe i det oprindelige firelængede anlæg, der nu er åbent mod syd. Nord for hovedbygningen findes parken, mens der mod syd findes en stor, åben gårdsplads. Hovedbygningen er fredet.

Haven til Gammel Kirstineberg placerer sig hovedsageligt nord og vest for hovedbygningen. Den store park er anlagt i engelsk landskabelig stil med græsplæner, busketter og store træer, som går tilbage til den oprindelige skov, der lå nord for Kraghave.

Den ene af længerne på gårdspladsen er opført som Tiendelade i bindingsværk og er fredet.

I kulturmiljøet nær Gammel Kirstineberg findes flere fortidsminder.